LEJEPERIODER:
2010:
A: 10/7-14/8 & 25/12-1/1-11.
B: 27/3-10/4 & 3/7-10/7 & 14/8-28/8 & 18/12-25/12.
C: Resten af året.
LEJEBETINGELSER:
Lejemål: Gælder fra lørdag til lørdag fra kl. 15.00 på indflytningsdagen til kl. 10.00 på fraflytningsdagen.
Betaling: Lejebeløbet betales i 2 rater. 1. rate - 25% af totallejen senest 14 dage efter modtagelse af lejebevis. 2. rate - 75% af totallejen senest 4 uger før lejemålets begyndelse.
Depositum: Opkræves sammen med 2. rate. Tilbagebetales 14 – 21 dage efter at huset er kontrolleret og fundet i orden.
Hus under 100m2: DKK 750,00. Hus over 100m2 og spa huse: DKK 1000,00. Pool huse: DKK 2000,00.
Afbestilling:
· Mere end 90 dage før lejemålets start betales et afbestillingsgebyr på 10% af totallejen, dog min. DKK 300,00.
· 89-30 dage før lejemålets start betales et afbestillingsgebyr på 25% af totallejen, dog min. DKK 400,00.
· 29-8 dage før lejemålets start betales et afbestillingsgebyr på 75% af totallejen.
· 7-0 dage før lejemålets start betales hele beløbet.
Afbudsforsikring kan bestilles.
Rengøring: Lejer er forpligtet til at efterlade huset i opryddet og rengjort stand. Herunder skal lejer være specielt opmærksom på rengøring af køleskab, fryser, komfur, ovn, grill og sanitære installationer. Efterlad altid huset i samme stand, som man selv ønsker at overtage det. Omkostninger ved manglende eller mangelfuld slutrengøring vil blive fratrukket depositum. En bestilt rengøring fritager ikke lejeren for forpligtelsen til at ordne opvask, tømme køleskab samt foretage oprydning i og omkring feriehuset før afrejse. Slutrengøring kan bestilles på Morsø Turistbureau. Priserne er følgende: Hus under 100 m2: DKK 750,00. Hus over 100 m2 og spa huse: DKK 1000,00. Pool huse: DKK 2000,00.
Ferieboligen: Lejer er erstatningspligtig for bortkommet løsøre samt skader forvoldt i lejeperioden. Alle skader skal erstattes inden afrejse. Opdages der efter lejers afrejse skader/mangler, vil disse blive udbedret for den pågældende lejers regning.
Ferieboligen må ikke uden særlig tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen angivne antal.
Forbrug: Forbrug af el, vand m.m. er eksklusiv hele året, såfremt andet ikke fremgår af beskrivelsen eller lejebeviset. Forbrug skal efter opholdets afslutning afregnes samtidig med nøglens tilbagelevering.
Andet: Morsø Turistbureau kan ikke gøres ansvarlig for insekter el.lign. i eller omkring huset (hvepse, ørentvister, mus m.v.)
De programmerede kanaler på TV og paraboler må ikke ændres.
Medbring selv: I bedes selv medbringe sengelinned, bade- og håndklæder, viskestykker, karklude og toiletpapir.
DE ER SOM LEJER ANSVARLIG FOR HUSET OG DETS INVENTAR I LEJEPERIODEN.